kompass banner

Helhedsorienteret lederudvikling

 

Ledere i dag mødes af krav om både at være visionære, følelsesmæssige og funky for at kunne gribe og forstå virksomhedens komplekse omgivelser. I en verden, hvor spillereglerne ændres løbende, og hvor medarbejderne er kommet ud af konformitetens kasser og er blevet selvstændige krævende individer, er der stadig krav om bundlinieresultater. I tasken har lederen så forskellige værktøjer som flertydighed af analyser, økonomisk og organisatorisk gefühl, menneskelig indsigt og kunstnerisk forestillingsevne.

 

Det er med andre ord ikke nok at anskue ledelse ud fra kun én vinkel, eksempelvis økonomisk. Det er samtidig afgørende at have visionære ledere, der tør og har evnerne til at sætte sig et mål og fastlægge et gyldigt og meningsfyldt værdi-grundlag, som andre i virksomheden kan bruge som pejlingspunkt, når udviklingen til tider går for stærkt. Endvidere skal lederen kunne facilitere 'den gode og etiske arbejdsplads', som kan tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere. Lederskab er i dag mere påkrævet end nogensinde.

 

IntHRface har et holistisk og erfarent blik på ledelse. Ofte er en leder påvirket af et mangfoldigt samspil af faktorer, og dét tager vi højde for.

A.P. Møllers Allè 9B | DK-2791 Dragør | +45 70 22 26 64 | contact@inthrface.com