24.01.20

Er du vores nye kollega?

Er du vores nye kollega?

Vi søger vores kommende stærke juniorkonsulent med fokus på dokumentation, kommunikation og markedsføring?

Er du klar til at give din karriere vinger i en stærk konsulentvirksomhed i kraftig vækst? Og har du stærke skriftlige kompetencer samt viden om og flair for kommunikation og markedsføring? Hvis du derudover har lyst og evner til at assistere på vores strategi- og teamudviklingsworkshops i både Danmark og udlandet, så kan du meget vel være netop den medarbejder, vi søger i Inthrface.

Vi søger

En person som er klar til en stejl læringskurve og har lyst til at arbejde i en mindre – men stærk og visionær – virksomhed præget af en uformel og ligeværdig arbejdskultur, hvor kun gå-på-mod og evner sætter grænser for, hvor langt du kan nå.

Om dig

Du har måske en uddannelse på kandidatniveau i kommunikation, markedsføring eller samfundsvidenskab men det kan også sagtens være en anden relevant akademisk uddannelse. Du har stærke skriftlige kompetencer samt flair for og/eller har erfaring med kommunikation og markedsføring. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en anden relevant virksomhed.

Du har en udadvendt personlighed med et skarpt intellekt og kan begå dig i de meget diverse kulturer og miljøer, som præger vores forskellige kundesegmenter. Det er en fordel hvis du har solidt kendskab til Microsoft Office, Excel, SoMe samt erfaring med at arbejde med hjemmesider (WordPress). Du kommunikerer desuden flydende på engelsk på skrift og i tale.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Assistere ved strategi og teamudviklingsworkshop med fokus på dokumentation.
  • Udvikling og vedligeholdelse af hjemmeside og SoMe platforme.
  • Deltagelse i foranalyser, der skal belyse kundernes aktuelle udfordringer gennem bl.a. interviews.
  • Kontorrelaterede blæksprutteopgaver, herunder research, logistik og kundekontakt.

Om Inthrface

Vi er en lille håndfuld konsulenter med stor ledelseserfaring fra både den private sektor og det offentlige. Vi har gennem de seneste år hjulpet mange virksomheder i både ind- og udland med bl.a. strategi- og teamudviklingsprocesser. Vi har kontor i Dragør, men da vi arbejder meget i hele Danmark og i udlandet, er det vigtigt, at du har kørekort til alm. bil.

Vi tilbyder en spændende stilling med varierende arbejdsopgaver og med muligheden for hurtig faglig og personlig udvikling i konsulentbranchen. Vi lægger stor vægt på den enkelte medarbejders trivsel og betragter det som en forudsætning for virksomhedens vækst.

Løn

En del af din løn vil være provisionsbaseret, men er du skarp, hurtig og har flair for dokumentation og salg, kan vi tilbyde dig en absolut attraktiv løn, hvortil der lægges diverse personalegoder såsom sundhedsforsikring, motion, mv.

Send din ansøgning til crp@inthrface.com senest mandag d. 10. februar, 2020.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Juniorkonsulent Cecilie Reinholt Petersen på mobil +45 3030 0566.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.