24.06.21

Er du vores nye praktikant?

Sæt skub i din karriere via en stejl læringskurve i en konsulentvirksomhed i kraftig vækst!

Inthrface og LEGO® SERIOUS PLAY® - certified facilitator

Har du stærke skriftlige kompetencer samt viden om og flair for kommunikation og markedsføring? Er du under uddannelse inden for kommunikation, markedsføring eller lignende? Og har du lyst og evner til at assistere på vores strategi- og teamudviklings workshops i både Danmark og udlandet? Så er du muligvis den praktikant, vi søger!

 

Vi søger

En person, som ønsker at dygtiggøre sig i en mindre – men stærk og visionær – virksomhed præget af en uformel og ligeværdig arbejdskultur, hvor kun gå-på-mod og evner sætter grænser for, hvor langt du kan nå, og hvor stort et ansvar du tildeles.

Om dig

Du er under uddannelse på kandidatniveau inden for kommunikation, markedsføring, salg, digitale medier eller en anden relevant akademisk uddannelse. Du har stærke skriftlige kompetencer samt flair for og/eller erfaring med kommunikation og markedsføring.

Du har en udadvendt personlighed med et skarpt intellekt og kan begå dig i de meget diverse kulturer og miljøer, som præger vores forskellige kundesegmenter. Det er en fordel, hvis du har solidt kendskab til Microsoft Office, Excel, SoMe-arbejde samt lægger stor vægt på kvalitet og ordentlighed, i det du producerer. Du kommunikerer desuden flydende på både dansk og engelsk på skrift og i tale.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Assistere ved strategi og teamudviklingsworkshop med fokus på dokumentation.
  • Arbejde med og videreudvikling af vores SoMe platforme.
  • Kontorrelaterede blæksprutteopgaver, herunder research, logistik og kundekontakt.

Om Inthrface

Vi er en lille håndfuld konsulenter med stor ledelses- og konsulenterfaring fra både den private sektor og det offentlige. Vi har gennem flere år hjulpet mange virksomheder i både ind- og udland med bl.a. strategi- og teamudviklingsprocesser. Vi har kontor i Dragør, men da vi arbejder meget i hele Danmark og i udlandet, er det vigtigt, at du har kørekort til alm. bil.

Vi tilbyder en spændende praktikstilling med varierende arbejdsopgaver og mulighed for hurtig faglig og personlig udvikling i konsulentbranchen. Baseret på de kompetencer du bringer med dig, vil vi sammen finde specifikke opgaver og projekter, som du vil kunne sætte dit eget præg på.

Vi lægger stor vægt på den enkelte medarbejders trivsel og betragter det som en forudsætning for virksomhedens vækst. Se mere om vores virksomhed og vores produkter her: https://inthrface.com/da

Praktik:

Samtaler afholdes i august, da stillingen ønskes besat til 1. september 2021. Så send fluks din ansøgning, dit CV og relevante cfp@inthrface.com.

Spørgsmål til stillingen kan ligeledes rettes til Juniorkonsulent Cecilie From Prüssing på mobil +45 2544 1227.

Vi ønsker at have glæde af dig igennem en længere periode, hvorfor vi forventer at praktikstillingen skal indgå som en del af din uddannelse og vare minimum 3 måneder og gerne helt frem til 30. november 2021. Praktikstillingen er ulønnet.

Vi glæder os til at høre fra dig.