Velkommen til Sean og Elisabeth!
Fra 1. august har vi kunnet byde velkommen til to nye kolleger i teamet: Sean Ramgoolam og Elisabeth H. R. Lagermann. Både Sean og Elisabeth deltog i virksomhedens interne strategiworkshop i juni, hvor de med resten af teamet var med til at fastlægge Inthrfaces strategi og målsætninger for 2023-2024.
Læs her en kort præsentation af vores nye konsulenter:
Sean Ramgoolam – Executive Consultant
Sean indgår i teamet som vores nye Executive Consultant. Sean besidder flere års erfaring i adskillige seniorroller fra forskellige organisationer, heriblandt Vodafone, Barclays and Lloyds Banking Group, inden han med tiden skiftede over til konsulentbranchen. Sean deltog i vores LEGO® SERIOUS PLAY®-certificering i USA for omkring 3 år siden, og vi er glade for, han har valgt at slutte sig til os.
Elisabeth H. R. Lagermann – Junior Consultant
Elisabeth er efter sommerferien startet som ny juniorkonsulent hos Inthrface, hvor hun bl.a. vil assistere på workshops, udvikle vores eksterne kommunikationskanaler samt være ansvarlig for at køre Inthrfaces internationale digitale platform, Brickmind. Hun færdiggjorde sin kandidat i 2021 som Cand.mag i Dansk og har under og efter sit studie arbejdet for den danske e-sportsklub Copenhagen Flames, hvor hun var ansvarlig for klubbens undervisningsafdeling. Elisabeth har ikke i sit tidligere arbejde stiftet bekendtskab med LEGO® SERIOUS PLAY® -metoden, men ser frem til selv at blive certificeret i Billund i begyndelsen af september.
Det er med stor glæde, vi endelig kan byde Sean og Elisabeth ordentlig velkommen i Inthrface, og vi ser frem til at dele en masse spændende og lærerige oplevelser med dem i samspil med vores kunder.